fbpx
e-bøger og kurser om aktiv handel

Nyhed: Store muligheder i prisen på olie

3. marts 2015
Det er ingen hemmelighed, at prisen på olie er faldet voldsomt i de sidste 7-8 måneder. I juli 2014 kostede en tønde olie 114 dollars, men siden har prisen taget et historisk dyk, så den i dag ligger mellem ca. 47 og 55 dollars.

Skal vi vænne os til den pris? Næppe.

Prisen på olie vil sandsynligt svinge meget voldsomt i de kommende uger og måneder, og der er derfor masser af penge at tjene for den opmærksomme spekulant. I øjeblikket bevæger prisen på olie sig sidelæns i en fin horisontal kanal.

I det nuværende oliemarked med store udsving er dette en relativ stram priskanal, og derfor er det meget interessant, hvilken retning prisen vælger i den kommende tid. Med en rigtig position i markedet kan indtjeningspotentialet være stort begge veje.

På den korte bane er det oplagt at kigge efter et brud på modstanden i toppen i området over 54,4 USD og i bunden i området under 47,6 USD. Ved begge brud er der et potentiale på i hvert fald 3,8 dollars. Med en god gearing kan det blive til tusindvis af kroner i profit. Hvis man ønsker at være med i det ryk, skal man være klar, for det kan sagtens ske inden for de kommende dage/uger.

olie

Indtjeningspotentialet ligger mellem de sorte og de blå streger i begge retninger

På den lidt længere bane, kan man vende blikket mod teorien fra Elliott Wave International, der er en af verdens største uafhængige analysebureauer. De laver blandt andet deres markedsanalyser på baggrund af den såkaldte Elliott Wave-model, der har været kendt siden 1930’erne. I bureauets seneste analyse omkring olie vurderer bureauet, at prisen skal længere ned end 45 dollars inden for de kommende måneder, MEN, at der er en god sandsynlighed for, at vi først skal opleve en uptrend, hvor prisen kan ende helt oppe i 60-70 USD, før vi skal ned igen. (Et 38% retracement af det store fald fra juli spår, at prisen vil ramme omkring 68 USD, før markedet evt. skal vende igen)

I det perspektivkan man derfor vente på, at prisen måske når de 65-70 USD, hvorefter man kan gøre klar til at ”gå kort”. Det kan blive en voldsom rutsjetur med et kæmpe indtjeningspotentiale. Nogle analytikere mener ligefrem, at prisen på en tønde olie kan ende helt nede i 10 USD. Det gælder blandt andet finansanalytikeren A. Gary Shilling, der netop har offentliggjort sin forudsigelse i Bloomberg. Argumenterne er blandt andet, at verdens vækst er vigende, samtidig med, at oliereservererne er stigende, og at OPEC slet ikke er enes om prisdannelsen.

Hvis prisen på en tønde olie virkelig rammer 10 USD vil det få helt enorme konsekvenser for verdensøkonomien, ikke mindst for de olieproducerende lande – for eksempel Venezuela, hvor olie udgør 96% af landets eksportindtægter.

Hvis du bruger handelsplatformen under daytrading.dk skal du lede efter kontrakten med følgende navn: ”Nymex Crude Oil Nymex April Daily Future”. Skriv f.eks. ”Crude” i søgefeltet, når du har logget ind. Så finder du den nemt.

Husk, at der altid kommer olietal ud torsdag eftermiddag klokken 17:00. Tallene kaldes ”Crude Oil Inventories”, så pas på med at lave kortsigtede handler i olie omkring det tidspunkt, da det kan skabe store udsving i markedet.

Oliemarkedet står virkelig foran en spændende tid. Er du klar til gribe mulighederne?

Tradingplatformen under Daytrading.dk tilbyder følgende service til den resultatorienterede trader:

• Bruges af professionelle tradere
• Fokus på investering i olie og andre råstoffer.
• Gratis uddannelse i effektiv handel
• Fire stærke handelsplatforme
• Mobil applikation skabt til direkte handel
• Over 5000 globale markeder.
• Prisvindende diagrammer
• Dansk kundeservice
• Konkurrencedygtige spreads